|
Forældreskabsanalyse
Race: Alle racer Testen er baseret på en sammenligning af genetiske markører hos forældre og afkom. Laboratoriet benytter 19 markører, der er fordelt på hele kvæg-arvemassen (genomet). Internationalt arbejdes der p.t. med de 12 markører, der er vedtaget af ISAG (International Society of Animal Genetics) på et møde i 2008. Grunden til at GenoSkan A/S benytter 7 ekstra markører er et ønske om at øge sikkerheden i testen. Ved godkendelse af forældreskabet udskrives et identitetskort på afkommet med de godkendte forældre, mens der ved afvisning fremsendes et brev. I tilfælde af afvisning kan man rette henvendelse til GenoSkan A/S med henblik på en nærmere afklaring. |
||